Services
Årsregnskab
Reglerne for, hvad virksomhedens årsregnskab skal indeholde, afhænger af, hvilken regnskabsklasse din virksomhed tilhører. Der findes fire regnskabsklasser, fra A – D, hvor regnskabsklasse A, er for de helt små virksomheder, og regnskabsklasse D, er for de børsnoterede selskaber.
Hos Mondo Bogholderi & Regnskab, udarbejder vi årsregnskab for alle små og mellemstore virksomheder, inden for regnskabsklasse A – C.
Hvad er et årsregnskab?
Et årsregnskab er et samlet overblik over din virksomheds økonomi på årsbasis, og bliver derfor udarbejdet en gang om året. Tilmed indgår årsregnskabet som regel i årsrapporten. Årsregnskabet er en samling af din løbende bogføring gennem året.
Et årsregnskab indeholder virksomhedens indtægter, udgifter, balance, moms, formue og pengestrømme. Årsregnskabet er samtidig en måde hvorpå man kan se virksomhedens økonomiske udvikling i konkrete tal. Hvis du ejer et ApS eller A/S, skal du indberette et årsregnskab én gang om året, som indgår i din årsrapport, som skal indberettes til Erhvervsstyrelsen senest 6 mdr. efter regnskabsåret er slut. Hvis du ejer en enkeltmandsvirksomhed har du kun pligt til at indberette dit skatteregnskab, hvor et ApS og A/S har pligt til at indberette både årsregnskab og statteregnskab.
For at kunne udarbejde et årsregnskab skal du have bilag fra hele året, samtlige bankudskrifter, kasserapporter og årsopgørelser fra banken.
Hvordan årsregnskabet skal udarbejdes afhænger ligeledes din virksomhedsform, da de er opdelt i fire forskellige regnskabsklasser.
- Klasse A er for små virksomheder, interessentskaber og enkeltmandsvirksomheder
- Klasse B er for anpartsselskaber (ApS), aktieselskaber (A/S), samt erhvervsdrivende fonde
- Klasse C er for de virksomheder, som ikke hører under klasse A og B, men som ikke er børsnoteret eller statslige aktieselskaber
- Klasse D er for børsnoterede selskaber og statslige aktieselskaber. Mondo Bogholderi & Regnskab tager vi hånd om årsregnskaber for virksomheder i regnskabsklasse A-C.
Har du brug for vores ekspertise?
Det er vigtigt at hele dit regnskab er organiseret og systematiseret, for at kunne indberette de korrekte oplysninger til de rette frister og instanser. Mondo Bogholderi & Regnskab kan vi tage os af både din bogføring, årsregnskab og udvidet selvangivelse, og sørger for, at der ikke kommer rod i din økonomi. Der er mange ting at tage højde for, og med vores erfaring og ekspertise, har vi de rette midler og kompetencer til at tage hånd om dit regnskab.